Som jeg mener at have påvist - eller i hvert fald sandsynliggjort - i skriftet, Islam - set ud fra billedet af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt, (carstenplougolsen.dk) så er der mangt og meget i koranen som umuligt kan bringes i samklang med opfattelsen af Gud, som Han må være, hvis Han er den Højeste; Lysets altbeherskende Gud, Lysets Almagt og kærlighedens og Livets Gud og Herre.
Hvis dette er rigtigt så er den logiske følge at stille spørgsmål ved to centrale, islamiske dogmer:
1) tanken om Muhammed som ufejlbarlig udsending fra Gud og værdig til efterfølgelse i et og alt
2) tanken om koranens ufejlbarlighed som en fuldkommen og fejlfri åbenbaring fra Gud
Det fremgår tydeligt når man læser beretninger om Muhammed, at han langt fra var ufejlbarlig som repræsentant for Lysets Gud; Han deltog i karavaneplyndringer, henrettede angiveligt mennesker personligt og bifaldt barbariske straffe som piskning, stening osv.
Med hensyn til spørgsmålet om koranens påståede ufejlbarlighed givet direkte af Gud eller Gabriel til Muhammed på arabisk, så er det helt usandsynligt, at en Lysets og kærlighedens altbeherskende Magt, Gud, skulle dømme 'vantro' til helvedes frygtelige og evige lidelser, og sine steder ligefrem svælge i de fortabtes lidelser med slet skjult skadefryd.
Er det ikke mere sandsynligt, som parallelt bibelforskningen har vist om bibelen - at bibelen ikke er en en gang givet sammenhængende guddommelig åbenbaring, men er sammensat af tekster fra en lang tidsperiode og forfattet af en lang række forfattere ud fra mundtlige forlæg og traditioner som til sidst er samlet i en kanon ud fra helt menneskelige kriterier og skøn - at også koranen er samlet efter Muhammeds død af forskellige mennesker ud fra mundtlige traditioner og overleveringer ud fra menneskelige kriterier og skøn;
Og at altså heller ikke koranen er en direkte og sammenhængende åbenbaring fra Gud, at den - ligesom bibelen - rummer ægte inspirationer fra Lyset, bidrag fra mennesker og - hvad enten vi kan lide det eller vil indrømme det eller ej - bidrag af diabolsk oprindelse?
Et sådant synspunkt findes i Vandrer mod Lyset. Og det sandsynliggøres efter min opfattelse af de påviste eller sandsynliggjorte afvigelser fra Lysets og kærlighedens sandheder; de mange fordømmelser i koranen af forskellige mennesker, den megen intolerance og de frygtelige og evige straffe der påstås venter nogle af os efter døden osv;
Intet af det kan bringes i samklang med opfattelsen af Gud som det Højeste altbeherskende Lysvæsen, der hersker ved kærlighed, mildhed, barmhjertighed og som drager os til sig ved sin uendelige kærlighed - ikke ved rå magt og trusler - og ved menneskers egen længsel efter kærlighed, renhed og fred.
Derfor er hverken Muhammed eller koranen fuldkomne; noget er givetvis ægte, og det ægte skal da søges i retning af kærlighed, mildhed, barmhjertighed, fred og tolerance; andet er menneskers påfund og noget stammer fra mørket.
Som i tilfældet med bibelen optræder den sande Gud også i koranen kun i glimt. Efter min opfattelse er koranen netop et eksempel på den tanke, der også findes i islam; at noget i de hellige tekster er blevet forvansket i tidernes løb; forvansket af mennesker og de magter, der tidligere gjorde alt for at holde Lyset og kærligheden væk fra mennesker og gøre Lyset fremmed i verden.
Disse forvanskninger er lette at kende og finde; man finder dem alle de steder hvor 'Gud' fordømmer og forbander mennesker vilkårligt som en anden jordisk tyran og diktator; man finder dem de steder hvor mennesker pålægges at dræbe andre; man finder dem alle de mange steder hvor de bærer ondskabens, intolerancens og hadets stempel.
Hvis dette er rigtigt så er den logiske følge at stille spørgsmål ved to centrale, islamiske dogmer:
1) tanken om Muhammed som ufejlbarlig udsending fra Gud og værdig til efterfølgelse i et og alt
2) tanken om koranens ufejlbarlighed som en fuldkommen og fejlfri åbenbaring fra Gud
Det fremgår tydeligt når man læser beretninger om Muhammed, at han langt fra var ufejlbarlig som repræsentant for Lysets Gud; Han deltog i karavaneplyndringer, henrettede angiveligt mennesker personligt og bifaldt barbariske straffe som piskning, stening osv.
Med hensyn til spørgsmålet om koranens påståede ufejlbarlighed givet direkte af Gud eller Gabriel til Muhammed på arabisk, så er det helt usandsynligt, at en Lysets og kærlighedens altbeherskende Magt, Gud, skulle dømme 'vantro' til helvedes frygtelige og evige lidelser, og sine steder ligefrem svælge i de fortabtes lidelser med slet skjult skadefryd.
Er det ikke mere sandsynligt, som parallelt bibelforskningen har vist om bibelen - at bibelen ikke er en en gang givet sammenhængende guddommelig åbenbaring, men er sammensat af tekster fra en lang tidsperiode og forfattet af en lang række forfattere ud fra mundtlige forlæg og traditioner som til sidst er samlet i en kanon ud fra helt menneskelige kriterier og skøn - at også koranen er samlet efter Muhammeds død af forskellige mennesker ud fra mundtlige traditioner og overleveringer ud fra menneskelige kriterier og skøn;
Og at altså heller ikke koranen er en direkte og sammenhængende åbenbaring fra Gud, at den - ligesom bibelen - rummer ægte inspirationer fra Lyset, bidrag fra mennesker og - hvad enten vi kan lide det eller vil indrømme det eller ej - bidrag af diabolsk oprindelse?
Et sådant synspunkt findes i Vandrer mod Lyset. Og det sandsynliggøres efter min opfattelse af de påviste eller sandsynliggjorte afvigelser fra Lysets og kærlighedens sandheder; de mange fordømmelser i koranen af forskellige mennesker, den megen intolerance og de frygtelige og evige straffe der påstås venter nogle af os efter døden osv;
Intet af det kan bringes i samklang med opfattelsen af Gud som det Højeste altbeherskende Lysvæsen, der hersker ved kærlighed, mildhed, barmhjertighed og som drager os til sig ved sin uendelige kærlighed - ikke ved rå magt og trusler - og ved menneskers egen længsel efter kærlighed, renhed og fred.
Derfor er hverken Muhammed eller koranen fuldkomne; noget er givetvis ægte, og det ægte skal da søges i retning af kærlighed, mildhed, barmhjertighed, fred og tolerance; andet er menneskers påfund og noget stammer fra mørket.
Som i tilfældet med bibelen optræder den sande Gud også i koranen kun i glimt. Efter min opfattelse er koranen netop et eksempel på den tanke, der også findes i islam; at noget i de hellige tekster er blevet forvansket i tidernes løb; forvansket af mennesker og de magter, der tidligere gjorde alt for at holde Lyset og kærligheden væk fra mennesker og gøre Lyset fremmed i verden.
Disse forvanskninger er lette at kende og finde; man finder dem alle de steder hvor 'Gud' fordømmer og forbander mennesker vilkårligt som en anden jordisk tyran og diktator; man finder dem de steder hvor mennesker pålægges at dræbe andre; man finder dem alle de mange steder hvor de bærer ondskabens, intolerancens og hadets stempel.
Kommentarer
Send en kommentar