Gå videre til hovedindholdet

Brudstykker og sentenser 3

(Opdateres løbende)

1) Ideer og visdom. Hvis ideer og visdom bliver vigtigere end mennesker kender man skallen men ikke kernen.

2) Sorg. Hvad er den store sorg andet end at lægge sin kerne i en andens kurv så den mangler der hvor den hører til: I dit eget bryst.

3) Kong tse, Tu Fu. Den gamle mand bor i en simpel hytte ved floden for foden af bjerget. Han ser floden strømme - hvorfra, hvortil - han ved det ikke. Men floden strømmer ved dag og ved nat, uden ophør.

4) Skygger. Når skyggerne vokser, vokser kærligheden. Hvad er en kærlighed der kun lever i medgang og sommer og søndag og ellers dør? Ikke kærlighed. Kun ord.

5) Formel. Viden + Kærlighed = Visdom. Nå, måske glemte jeg humor i ligningen..

6) Systemer. Ethvert system - et samfund, en tro, en politisk ideologi, en videnskab - er som et hus, hvis tilstand ikke så meget beror på sig selv som de mennesker der bor i det. Derfor er menneskets problemer ikke strukturelle, systemiske, men eksistentielle; det vigtigste er ikke systemet, men menneskets etiske niveau; eller i billedet: Evnen og viljen til at holde huset rent og pænt. De der vil bygge det perfekte hus glemmer ofte dem der skal bo i det.

7) Skulptur. Ligesom billedhuggeren hugger sten væk fra blokken for at skabe sin figur, således hugger mennesket gennem tanker og handlinger mørkets overflødige slagger bort fra sit givne livs råmateriale for at skabe sin karakter.

8) Bøn. Hvad jeg ønsker er skønhed, enkelhed og visdom og at de tre er et. At sætte ting i forbindelse med det indre menneske og få perspektiv. At vide det vigtige og ikke mere.

9) Spørgsmål om Gud. Er Gud fjern og streng og frygtelig at se, åbenbarer Han sig under torden og til lyden af horn for de rædselsblændede mennesker eller kaster Han de vantro og spotterne og overtræderne i Ilden? Eller er Han så tryg og nær og stille som menneskets eget hjerte og er Han ikke som en stille solopgang der lyser for alle?

10) Håb. Hvis Gud findes og er kærlighed og hvis Han bærer Universet og menneskeheden, så bæres Universet og menneskeheden af kærlighed.

11) Kampen mod det onde. Den der vil kæmpe mod det onde, bør starte med at kæmpe mod det onde i en selv. Kæmpes denne kamp til ende og til sejr, vil man ikke længere være tilbøjelig til at kæmpe mod det onde i andre med vold. For da vil man vide, at dette er af det onde.

12) Det dybe lys. Er mørkets magt stor og dets afgrunde dybe og bundløse, er lyset dybere og mægtigere. For den Almægtige holder sin hånd under enhver som falder og forvilder sig i det.

13) Erkendelsen af Gud. Er Gud et navn for alt det vi ikke forstår? Kan vi bevise Hans eksistens? Eller finder vi Ham let ca 30 cm fra hjernen og rationaliteten - i hjertet - uafhængigt af alle hellige skrifter og religiøse autoriteter?

14) Ro. Kun det lys og den ro vi selv tilkæmper os kan ikke anfægtes og nedbrydes. Hvis vi fik det hele foræret, ville det ikke være vores og kunne rokkes. Den dybe ro der venter enhver når vi har sejret over mørket kan ikke nedbrydes og er ikke afhængig af andre - den er vores ånds ejendom for tid og evighed.

15) Erfaring. Nogle kristne mener, at mennesket er krop og sjæl, der tilsammen er ånd. Min erfaring er, at når synden spalter mennesket, bliver det engel og djævel i uforsonlig krig. Når de to smelter sammen bliver vi - mennesker.

16) Skriften på væggen. Skriften er som skygger på en hules væg. Skygger af tankens og følelsens floder og sol, tanken og følelsen, lys eller mørk eller en blanding, skygger kastet af skriftens skaber og os selv. Vi ligger bundet i mørket i hulen og stirrer mod skriften på væggen.

17) Hævn eller tilgivelse. Hævn er som dominobrikker der vælter hinanden i en voldens kædereaktion. Tilgivelse er at standse denne kædereaktion og skabe fred.

18) Kærlighed og had. Hvis det er rationelt at gavne os selv og andre, og irrationelt at skade os selv og andre, så er kærligheden rationel og hadet irrationelt. For kærlighed gavner og hadet skader andre og os selv.

19) Sort eller hvid eller brun. Det vigtige er ikke farven på din hud men farven på din sjæl. Racisme gør sjælen sort, kærlighed lysner den.

20) Kærlighedens anatomi. En gammel jødisk tanke siger kun et knust hjerte er helt. Når vi skal samle det igen ved vi hvad det er lavet af. Kærlighed.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d