Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2018

Portræt af en snebold (eller den løbende eskimo)

Det gælder ikke om at få mennesker til at læse, men om at få dem til at tænke; Montesquieu (De l' Esprit des lois)

1. Vi henter vores værdighed i vores arbejde og i det vi præsterer

Derfor

2. Har mennesker en brugsværdi og mindre en egenværdi og som brugsgenstande kan vi bruges og smides væk

3. Menneskets egenværdi hører til i fritiden, som en hobby eller bibeskæftigelse

Derfor

4. Har vi brug for stimulanser for at overdøve smerten over at vi er midler, ikke mål

5. Jo mere vi miskendes som mennesker, jo flere stimulanser har vi brug for

Og

6. Jo flere stimulanser jo mere oversvømmes vi af reklameforurening og -støj, jo lettere narres vi af alle skiltene der skriger

7. Lykken er her, freden er her, glæden er her og ikke i os selv

8. Al denne forurening og larm produceres af ulykkelige og fortvivlede hvis værdi er brugsværdi og ikke egenværdi, hurtigere og hurtigere snurrer hjulene og vi bliver mere og mere fortvivlede og har brug for flere og flere stimulanser og mere og mere støj …

Stille flamme brænder længe

Optegnelser fra en måske fiktiv persons dagbog 

To gange har jeg set en kvinde i sorg. Måske var jeg den skyldige - ikke i at gøre dem ondt men i at gøre dem for meget godt så de elskede mig for meget.

Litteraturen - både den religiøse og den verdslige - rummer eksempler på den sorg og den kvalfulde kærlighed jeg taler om. Jakobs kærlighed til Rakel for eksempel, eller Morantes Annas kærlighed til Eduardo og Francescos til Anna, eller Singers Adele og Haddasah - Haddasah hvis liv sammen med sin tilbeders bliver et helvede fordi hun elskes for meget.

Den stille flamme og branden.

At se et menneske i sorg - en sorg der føles som udslettelse eller som at blive begravet i sin egen krop - at den største kærlighed af og til bliver til den dybeste sorg - får mig efterhånden til at tænke, at indgåelse af ægteskab på grund af kærlighed - burde være forbudt.

Man kalder det kærlighed og når den forandrer sig til et permanent indre skrig af smerte - er der ingen skyldig, ingen at tage hævn over e…

Syndefald 2.0

På flere punkter forsøger mennesker i dag at gøre de Ældste kunsten efter da de faldt for mørket og forsøgte at skabe liv - først af lyset, og da det viste sig umuligt, tyede de til mørket, hvorved de omdannede Jorden til en mørkets verden med forgængeligt liv der hjemsøges af sygdomme, sult og en næsten uendelig lidelse (for dette se 'Vandrer mod Lyset').

Et af de områder hvor syndefaldet søges gentaget er forskningen i kunstig intelligens (AI), hvor målet er at simulere eller ultimativt skabe bevidsthed.

At simulere bevidsthed til en vis grad er måske muligt. Det kræver dog et intimt kendskab til hvordan bevidsthed fungerer. Og dette synes vanskeligt og fuldt af problemer. At simulere bevidsthed vil dog ikke nødvendigvis kunne sammenlignes med de Ældstes skabelsesforsøg og syndefald.

Men det vil det kunne hvis man søger at skabe (eventuelt overmenneskelig) bevidsthed. Dels fordi vi lever i en mørkets verden som følge af de Ældstes fald. Det man derfor forsøger er at skabe en…

Krig og fred

Kort efter terrorangrebene mod New York og Washington d. 11. September 2001 udtalte Zygmunt Baumann at dette var menneskers, ikke dæmoners værk.

Parallelt hertil er det nok værd at huske, at det amerikanske svar - invasionen i Afghanistan og Irak og krigen mod terror - ikke var dæmoners eller maskiners, men menneskers svar.

Dette finder jeg værd at bemærke i forhold til krig og fred generelt:

Man kan forsøge at forklare krigshandlinger og fredsslutninger ud fra sociologiske og samfundsmæssige forhold og dybe analyser af faktorer;

Men i sidste ende er det mennesker og ikke dæmoner eller maskiner der træffer beslutninger om krig og fred og dermed om tusinders eller millioners liv eller død og skæbne.

Hvis vi overser den menneskelige faktor og søger at forklare verdens gang som en maskine eller software; hvis det og det sker, så følger med nødvendighed det og det; så misforstår vi tingene under en forståelse af verden som en maskine og ikke som bestående af levende mennesker - med et val…

Sofie (3. Klasse). Aftenbøn

Kære Gud. Det er mig igen. Sofie. Jeg vil gerne fortælle dig om en god gerning jeg gjorde i dag. Jeg håber du vil skrive den på + siden i Bogen.

Det var i 10 frikvarteret i skolen i dag. Caroline havde slik med og jeg bad (plagede ikke) om et stykke.

Så snart Caroline begyndte at rasle med posen, kom Tobias farende som skudt ud af en kanon.

- Hit med lakridserne, råbte han, - giv mig negerpengene (ja, altså du ved, de der lakridser).

- Det hedder ikke negerpenge, sagde jeg så, - det er ikke pænt at sige neger. Der er nogle der bliver kede af det hvis du siger sådan.

- Hvad hedder det så? Spurgte han på vej ned i posen.

- Sorte penge, svarede jeg.

Nå, men Tobias fik sine lakridser og alle var glade.

Så du ser, kære Gud, at jeg virkelig prøver at være flink, selv om det er svært. I det mindste denne gerning vil jeg gerne have at du husker.

Jeg prøver virkelig hårdt på ikke at gøre nogen kede af det.

Amen.

PS Jeg elsker sorte penge

Sofie (3. Klasse). Første novelle

Under lysekronerne i slottets strålende spejlsal nød lady Hilde Klum fyrst Pedrjovskijs elegante konservering.

Fyrsten der var godsejer og herre over 450 sjæle blinkede af og til til den fornemme dame; men om det var med vilje eller fordi han havde fået noget i øjet ved vi ikke.

Hvis der på lysekronen over parret ved bordet, som var dækket med den fineste dug og guldbestik og dertil høje slanke glas af krystal af fyrstens lakajer, havde siddet en halvtam blåmejse, ville den måske nu have bredt vingerne ud og fløjet hen til børnebordet og der ville den have hørt den unge ladys 5 årige datter, Gudrun, sige:

- Min far siger, at Jesus sagde, at man skal elske sin bedste. Men hvad det betyder, ved jeg ikke. Det skulle heller ikke være så svært som de siger. Min grand papa er sød og så giver han os konfekt hver søndag. Min far er altid forkølet.

- Men, indvendte hendes 7 årige bror, Jens, - det er ikke så meget det. Du skal elske ham ubetinget, også selv om han måske ikke gav dig slik men i…

Opsats 65; Livstræet

På en lille bakke står et træ. Over det lyser Solen. Ved træets fod strømmer en lille bæk. Det er kærligheden. Den vander træet og sammen med Solen får de træet til at gro.

Når vi smider sten i strømmen, tørrer kilden ud og træet standser sin vækst.

Nogle smed i tidernes morgen store klippeblokke i strømmen, og deres træ visnede og himlen dækkedes af skyer og et uvejr brød løs.

De forsøgte at hukke træet om, men den økse der er tung og skarp nok til det findes ikke.

Men hør; bækkens stille rislen, Solen der synger lys på træets blade og kviste og nattergalen lidt væk men ganske nær; hør den synge træet mod himlen.

Nietzsche og Dostojevskij

Der er næppe to forfattere der er mere forskellige end de omtrent samtidige Nietzsche og Dostojevskij; Nietzsche med sit overmenneske, der stræber efter og har ret til magt, Dostojevskij med sit undselige menneske, anti-helten der kæmper for overlevelse blandt rovdyr.

I Raskolnikov lader Dostojevskij et lille menneske, en fattig student, antage overmenneskets moral og stræben: Alt er tilladt.

Og i overmod dræber Raskolnikov en kvindelig pantelåner for at gå i det store menneskes fodspor.

Men kort efter, liggende under et buskads, begynder samvittigheden at plage ham, og han tænker: Begynder straffen allerede?

I Idioten prøver Dostojevskij at opstille et andet idealmenneske, fyrst Mysķjin; et menneske der altid tror det bedste om sine medmennesker men som ender med så at sige at blive offer for sin egen godhed og naivitet; hans type er ikke levedygtig og han bliver knust under verdens ubarmhjertige hjul.

Nietzsches idealmenneske er overmennesket, tyrannen med vilje og ret til magt, det…

Metafysik 3 (Den sanselige og den oversanselige verden)

Da det nu måske er godtgjort at den menneskelige tanke og logikken er oversanselig er det muligt - ligesom vi lever i en sanselig og udstrakt verden - at der findes en oversanselig og for vort blik uudstrakt verden (jf Platons idelære om ideernes verden som den egentlige) hvis oprindelse er Gud.

Hvis dette er rigtigt er mennesket brændpunktet mellem den sanselige og den oversanselige verden - det sted hvor de to verdner mødes. Vi har både en udstrakt, fysisk krop der sanser og en uudstrakt ikke-fysisk tanke der tænker.

Ikke blot logikken men også matematikken og generelt enhver ide er af oversanselig natur i og med at ideer er knyttet til den oversanselige tanke.

Det gode, det skønne og det sande (Platon) er ideer knyttet til den menneskelige tanke. Disse ideer modsvares ikke - i deres ideale form - af noget sanseindtryk i den sanselige verden, men måske af realiteter i den oversanselige verden, hvis en sådan findes.

Indiciet på at den gør er den oversanselige tanke med dens oversanse…

Metafysik 2 (Logik)

Ved et første blik på logikken, den orden der synes at ligge i tanken, kan vi iagttage at den er parallel til sammenhængen mellem årsag og virkning.

Ethvert fysisk fænomen må antages at have en årsag. Fx at gaden er våd fordi det regner.

Selve det fysiske fænomen at gaden er våd og at det regner sammenkæder tanken via logikken så vi tænker at årsagen til at gaden er våd er at det regner.

Formaliseret og generaliseret kan vi udtrykke en årsag og en virkning ved sætningen:

Hvis p så q; p! derfor q.

Årsagssætningen gælder ikke kun for fysiske fænomener men også for mentale ved logikken. Bestemte tanker følges med nødvendighed af andre bestemte tanker via nødvendige slutninger eller domme.

Fx den flere gange nævnte tankerække om Guds natur (Hvis Gud findes og Han er den Højeste..osv).

Eller fx ved den ovenfor nævnte formaliserede årsagssætning.

Altså: Logik er udtryk for en orden i tanken der minder om årsagssætningen for fysiske fænomener. Logikken kan både bruges til at slutte eller erk…

Metafysik 1

Som nævnt tidligere må der findes sikker viden. Hvis vi hævder at der ikke findes sikker viden, ville det ikke være sikker viden at der ikke findes sikker viden. Viden kunne derfor alligevel være sikker, hvilket modsiger det oprindelige udsagn.

Der må altså - som et første resultat af eftersøgningen af sikker viden - findes sikker viden.

Det næste skridt og det næste resultat af eftersøgningen er at betragte ovenstående tankerække:

Hvorfor synes denne tankerække sikker?

Svaret er at der i den menneskelige tanke - mere end i naturen som andre tænkere har ment - findes en vis orden. Denne orden er logik.

Logik bruges i vid udstrækning i videnskaben. Den ligger også til grund for det første resultat i eftersøgningen af sikker viden; at en sådan viden må findes.

Derfor kan det tænkes at logik er et transcendentalt fænomen, et universelt erkendelsesredskab eller -princip.

Spørgsmålet er så om dette redskab også kan bruges i religionen, eller om vi som Søren Kierkegaard hævdede, må hævde re…

Metafysik som bro mellem videnskab og religion

Som den amerikanske filosof, historiker og forfatter Will Durant siger et sted så kan videnskab opfattes som studier af dele mens filosofi beskæftiger sig med helheder.

Eller med andre ord: Videnskab analyserer, filosofi syntetiserer.

Hvis vi søger en bro mellem de to grene af den menneskelige erkendelse, kommer vi ikke udenom Kants tænkning.

Som jeg forstår Kant og som Durant bemærker, så skabte Kant sin filosofi ud fra et ønske om at redde både videnskab og religion ud af den blindgyde som Humes radikale skepticisme havde hensat dem i.

Resultatet var at Kant tværtimod lagde videnskab og religion tilsyneladende endeligt i graven:

Vi kan ikke vide noget om tingene som de er i sig selv men kun som de fremtræder og kommer tilsyne for os (ding-an-sich; Erscheinung; vi kan kun studere fænomener, ikke tingene i sig selv) hvilket skaber en grænse for videnskaben, og vi kan ikke bevise et nødvendigt Væsens eksistens (en af fornuftens fire antinomier som fremkommer når fornuften prøver at ove…

Tanken og hjernen

I forsøget på at forstå det menneskelige sind og nærme sig et svar på et grundlæggende filosofisk problem angående sindets og tankens natur er det værd at overveje hjernens natur og dens forhold til tanken.

Så vidt jeg kan se er der tre muligheder:

1) Tanker er et resultat af visse elektriske impulser og kemiske processer i hjernen

2) De elektriske impulser og kemiske processer i hjernen er resultater af tankens arbejde og funktion

3) De elektriske impulser og kemiske processer i hjernen og tanken eller tankerne er identiske

De to første muligheder spørger om tanker er årsag til eller virkninger af de elektriske impulser og kemiske processer i hjernen.

Hvis tanker er resultater af disse fænomener så bestemmes og udgøres vores tanker af noget der er forskelligt fra tankerne, nemlig de elektriske og kemiske processer i hjernen.

Hvis dette er tilfældet, giver det ikke mening at sige, at vi selv frit kan bestemme hvad vi vil tænke på og hvordan. Vi ender derfor i en mental determinisme hv…