Gå videre til hovedindholdet

Krig og fred

Kort efter terrorangrebene mod New York og Washington d. 11. September 2001 udtalte Zygmunt Baumann at dette var menneskers, ikke dæmoners værk.

Parallelt hertil er det nok værd at huske, at det amerikanske svar - invasionen i Afghanistan og Irak og krigen mod terror - ikke var dæmoners eller maskiners, men menneskers svar.

Dette finder jeg værd at bemærke i forhold til krig og fred generelt:

Man kan forsøge at forklare krigshandlinger og fredsslutninger ud fra sociologiske og samfundsmæssige forhold og dybe analyser af faktorer;

Men i sidste ende er det mennesker og ikke dæmoner eller maskiner der træffer beslutninger om krig og fred og dermed om tusinders eller millioners liv eller død og skæbne.

Hvis vi overser den menneskelige faktor og søger at forklare verdens gang som en maskine eller software; hvis det og det sker, så følger med nødvendighed det og det; så misforstår vi tingene under en forståelse af verden som en maskine og ikke som bestående af levende mennesker - med et valg og et ansvar.

Hvis vi forklarer verden ud fra en maskinel forståelse og en forældet determinisme, så er det umuligt at stille de ansvarlige for krig og fred til ansvar.

Mennesker har et valg:

Det var mennesker og ikke maskiner der udførte terroren d. 11. September og det var mennesker der svarede.

Ligesom individer har et valg og dermed et ansvar, har også stater og statsledere et valg og et ansvar:

Deraf følger at hvis vi vil have fred, så bliver der fred, og hvis vi vil have krig, bliver der krig.

Dette ligger i vores egen - og ikke i dæmoners eller maskiners - magt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Den guddommelige etik

Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv.

Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.

Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;

At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.

Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.

Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.

Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os fo…

Brev fra fremtiden; glimt af et muligt liv

Vil der findes penge om 50 eller 100 år?Som det er nu tjener vi penge når vi udfører et arbejde som andre efterspørger og er villige til at betale for. Hvis robotteknologien med tiden vil overtage produktion, forarbejdning og distribution af livsfornødenheder og luksusvarer fx ved gennemteknologiserede landbrug og selvkørende biler og droner, hvilke typer arbejde vil så være tilbage som lønnede jobs?Omsorg og pleje? Men også her findes der allerede robotteknologiske løsninger. Hvis der ikke længere, fx om 50 eller 100 år, findes arbejde, findes der derfor måske heller ikke penge eller penge i en anden form. Hvis der ikke længere findes penge, findes der en grund mindre til at slås, begå kriminalitet og gå i krig.Slut med økonomiske kriser, aktiebobler og økonomisk kriminalitet.Er det pengeløse samfund, hvis det kommer, mere fredeligt, mindre præget af vold, krig og kriminalitet?Vi kan ikke vide det. Men måske vil Marx - ironisk - få ret. Ikke fordi proletarerne tilkæmper sig værdierne…