Gå videre til hovedindholdet

Metafysik 1

Som nævnt tidligere må der findes sikker viden. Hvis vi hævder at der ikke findes sikker viden, ville det ikke være sikker viden at der ikke findes sikker viden. Viden kunne derfor alligevel være sikker, hvilket modsiger det oprindelige udsagn.

Der må altså - som et første resultat af eftersøgningen af sikker viden - findes sikker viden.

Det næste skridt og det næste resultat af eftersøgningen er at betragte ovenstående tankerække:

Hvorfor synes denne tankerække sikker?

Svaret er at der i den menneskelige tanke - mere end i naturen som andre tænkere har ment - findes en vis orden. Denne orden er logik.

Logik bruges i vid udstrækning i videnskaben. Den ligger også til grund for det første resultat i eftersøgningen af sikker viden; at en sådan viden må findes.

Derfor kan det tænkes at logik er et transcendentalt fænomen, et universelt erkendelsesredskab eller -princip.

Spørgsmålet er så om dette redskab også kan bruges i religionen, eller om vi som Søren Kierkegaard hævdede, må hævde religionen (i Kierkegaards tilfælde kristendommen) som principielt paradoks?

Her er det tredje resultat af eftersøgningen af sikker viden baseret på logik:

Hvis Gud findes og Han er den Højeste, så er Han Lysets og kærlighedens Almagt, hvis lys og kærlighed er de højeste værdier og fænomener.

Jeg siger her ikke, at Gud findes, kun at hvis Han findes, må Han nødvendigvis være Lysets og kærlighedens Almagt.

Derfor er der nu tre resultater i eftersøgningen af sikker viden:

Den findes og den bygger på logik og anvendt på det religiøse område får vi dette ophøjede billede af Gud.

De næste undersøgelser vil søge at indkredse logikkens væsen og - om muligt - oprindelse.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Den guddommelige etik

Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv.

Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.

Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;

At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.

Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.

Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.

Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os fo…

Brev fra fremtiden; glimt af et muligt liv

Vil der findes penge om 50 eller 100 år?Som det er nu tjener vi penge når vi udfører et arbejde som andre efterspørger og er villige til at betale for. Hvis robotteknologien med tiden vil overtage produktion, forarbejdning og distribution af livsfornødenheder og luksusvarer fx ved gennemteknologiserede landbrug og selvkørende biler og droner, hvilke typer arbejde vil så være tilbage som lønnede jobs?Omsorg og pleje? Men også her findes der allerede robotteknologiske løsninger. Hvis der ikke længere, fx om 50 eller 100 år, findes arbejde, findes der derfor måske heller ikke penge eller penge i en anden form. Hvis der ikke længere findes penge, findes der en grund mindre til at slås, begå kriminalitet og gå i krig.Slut med økonomiske kriser, aktiebobler og økonomisk kriminalitet.Er det pengeløse samfund, hvis det kommer, mere fredeligt, mindre præget af vold, krig og kriminalitet?Vi kan ikke vide det. Men måske vil Marx - ironisk - få ret. Ikke fordi proletarerne tilkæmper sig værdierne…