Gå videre til hovedindholdet

Metafysik 2 (Logik)

Ved et første blik på logikken, den orden der synes at ligge i tanken, kan vi iagttage at den er parallel til sammenhængen mellem årsag og virkning.

Ethvert fysisk fænomen må antages at have en årsag. Fx at gaden er våd fordi det regner.

Selve det fysiske fænomen at gaden er våd og at det regner sammenkæder tanken via logikken så vi tænker at årsagen til at gaden er våd er at det regner.

Formaliseret og generaliseret kan vi udtrykke en årsag og en virkning ved sætningen:

Hvis p så q; p! derfor q.

Årsagssætningen gælder ikke kun for fysiske fænomener men også for mentale ved logikken. Bestemte tanker følges med nødvendighed af andre bestemte tanker via nødvendige slutninger eller domme.

Fx den flere gange nævnte tankerække om Guds natur (Hvis Gud findes og Han er den Højeste..osv).

Eller fx ved den ovenfor nævnte formaliserede årsagssætning.

Altså: Logik er udtryk for en orden i tanken der minder om årsagssætningen for fysiske fænomener. Logikken kan både bruges til at slutte eller erkende noget om fysiske og ydre fænomener og om mentale og indre sammenhænge.

Både John Locke (An essay concerning human understanding) og Thomas Hobbes (Leviathan) hævder, at der intet findes i vores tanke eller bevidsthed som ikke først har været i sanserne.

Disse tanker der er en del af den britiske empirisme er imidlertid lette at modbevise:

Hvis vi retter blikket mod tanken selv idet vi som Kant søger at gennemføre den copernikanske vending for erkendelsen væk fra den ydre og fysiske verden og ind mod tanken eller erkendelsen selv er det klart, at tanken selv opfatter vi ikke med sanserne og tanken eller erkendelsen selv er ikke først i sanserne; alligevel kan vi erkende noget om tanken og erkendelsen;

Jeg ser ikke mine tanker, jeg lugter dem ikke, hører dem ikke, føler dem ikke og smager dem ikke; kort sagt, jeg sanser dem ikke men tænker dem. Derfor må tankerne være oversanselige.

Men der er altså den sammenhæng mellem den ydre og den indre verden at de begge erkendes ved det universelle erkendelsesredskab, logikken.

Da logikken er en egenskab eller en struktur i tanken og da tanken er oversanselig, så må også logikken være oversanselig.

Og da logikken er oversanselig må den også have sin årsag i det oversanselige; denne oversanselige årsag til tanken og logikken plejer vi at kalde Gud.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Den guddommelige etik

Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv.

Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.

Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;

At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.

Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.

Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.

Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os fo…

Brev fra fremtiden; glimt af et muligt liv

Vil der findes penge om 50 eller 100 år?Som det er nu tjener vi penge når vi udfører et arbejde som andre efterspørger og er villige til at betale for. Hvis robotteknologien med tiden vil overtage produktion, forarbejdning og distribution af livsfornødenheder og luksusvarer fx ved gennemteknologiserede landbrug og selvkørende biler og droner, hvilke typer arbejde vil så være tilbage som lønnede jobs?Omsorg og pleje? Men også her findes der allerede robotteknologiske løsninger. Hvis der ikke længere, fx om 50 eller 100 år, findes arbejde, findes der derfor måske heller ikke penge eller penge i en anden form. Hvis der ikke længere findes penge, findes der en grund mindre til at slås, begå kriminalitet og gå i krig.Slut med økonomiske kriser, aktiebobler og økonomisk kriminalitet.Er det pengeløse samfund, hvis det kommer, mere fredeligt, mindre præget af vold, krig og kriminalitet?Vi kan ikke vide det. Men måske vil Marx - ironisk - få ret. Ikke fordi proletarerne tilkæmper sig værdierne…