Gå videre til hovedindholdet

Metafysik som bro mellem videnskab og religion

Som den amerikanske filosof, historiker og forfatter Will Durant siger et sted så kan videnskab opfattes som studier af dele mens filosofi beskæftiger sig med helheder.

Eller med andre ord: Videnskab analyserer, filosofi syntetiserer.

Hvis vi søger en bro mellem de to grene af den menneskelige erkendelse, kommer vi ikke udenom Kants tænkning.

Som jeg forstår Kant og som Durant bemærker, så skabte Kant sin filosofi ud fra et ønske om at redde både videnskab og religion ud af den blindgyde som Humes radikale skepticisme havde hensat dem i.

Resultatet var at Kant tværtimod lagde videnskab og religion tilsyneladende endeligt i graven:

Vi kan ikke vide noget om tingene som de er i sig selv men kun som de fremtræder og kommer tilsyne for os (ding-an-sich; Erscheinung; vi kan kun studere fænomener, ikke tingene i sig selv) hvilket skaber en grænse for videnskaben, og vi kan ikke bevise et nødvendigt Væsens eksistens (en af fornuftens fire antinomier som fremkommer når fornuften prøver at overskride, trandencere sig selv) hvilket - modsat hvad Spinoza hævdede - skaber en grænse for religionen.

Spidsformuleret er både vores videnskab og vores religion derfor henvist til tro. Vi kan ikke vide noget som helst med absolut, apodiktisk vished. Vi kan have tilnærmet viden, ikke vished.

Spørgsmålet er: Er dette et grundvilkår for mennesker, en naturlig og uoverstigelig grænse for den menneskelige erkendelse, eller findes der en udvej af denne blindgyde hvor vi må sige, at alt dybest set kan være tilfældet?

Er det muligt ved hjælp af en ny metafysik ikke kun at danne bro mellem videnskab og religion - som dybest set befinder sig i den samme usikkerhedens elendighed - men også skabe sikkerhed for begge?

Og hvordan er vi havnet i denne blindgyde?

Disse spørgsmål er det nødvendigt at besvare hvis ikke vi skal slå os til tåls med at vi dybest set intet kan vide med sikkerhed og at alt kan være tilfældet.

Som et første og grundlæggende resultat af denne eftersøgning af en sikker viden og en bro mellem videnskab og religion ved en ny metafysik kan vi hævde, at en sådan sikker viden må findes.

For hvis vi siger som sandhed og absolut viden, at der ingen sikker viden findes, havner vi i en selvmodsigelse der ophæver sit eget udsagn. Hvis der ingen sikker viden fandtes, ville vi ikke vide det. Derfor er udsagnet meningsløst.

Der må altså findes sikker viden. Spørgsmålet er hvad vi kan vide med sikkerhed og hvordan vi kan opnå sikker viden og dermed finde den faste grund i dybet. Det vil jeg søge at nærme mig et svar på i kommende indlæg her på bloggen og måske ved skrifter på min hjemmeside (carstenplougolsen.dk).

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Den guddommelige etik

Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv.

Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.

Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;

At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.

Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.

Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.

Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os fo…

Brev fra fremtiden; glimt af et muligt liv

Vil der findes penge om 50 eller 100 år?Som det er nu tjener vi penge når vi udfører et arbejde som andre efterspørger og er villige til at betale for. Hvis robotteknologien med tiden vil overtage produktion, forarbejdning og distribution af livsfornødenheder og luksusvarer fx ved gennemteknologiserede landbrug og selvkørende biler og droner, hvilke typer arbejde vil så være tilbage som lønnede jobs?Omsorg og pleje? Men også her findes der allerede robotteknologiske løsninger. Hvis der ikke længere, fx om 50 eller 100 år, findes arbejde, findes der derfor måske heller ikke penge eller penge i en anden form. Hvis der ikke længere findes penge, findes der en grund mindre til at slås, begå kriminalitet og gå i krig.Slut med økonomiske kriser, aktiebobler og økonomisk kriminalitet.Er det pengeløse samfund, hvis det kommer, mere fredeligt, mindre præget af vold, krig og kriminalitet?Vi kan ikke vide det. Men måske vil Marx - ironisk - få ret. Ikke fordi proletarerne tilkæmper sig værdierne…