Gå videre til hovedindholdet

Sofie (3. Klasse). Første novelle

Under lysekronerne i slottets strålende spejlsal nød lady Hilde Klum fyrst Pedrjovskijs elegante konservering.

Fyrsten der var godsejer og herre over 450 sjæle blinkede af og til til den fornemme dame; men om det var med vilje eller fordi han havde fået noget i øjet ved vi ikke.

Hvis der på lysekronen over parret ved bordet, som var dækket med den fineste dug og guldbestik og dertil høje slanke glas af krystal af fyrstens lakajer, havde siddet en halvtam blåmejse, ville den måske nu have bredt vingerne ud og fløjet hen til børnebordet og der ville den have hørt den unge ladys 5 årige datter, Gudrun, sige:

- Min far siger, at Jesus sagde, at man skal elske sin bedste. Men hvad det betyder, ved jeg ikke. Det skulle heller ikke være så svært som de siger. Min grand papa er sød og så giver han os konfekt hver søndag. Min far er altid forkølet.

- Men, indvendte hendes 7 årige bror, Jens, - det er ikke så meget det. Du skal elske ham ubetinget, også selv om han måske ikke gav dig slik men i stedet en på kassen hver søndag eller endda hver morgen i stedet for at sige godmorgen.

- Hå, sagde Gudrun, - bedstefar er tam som en ugle, han ville aldrig slå på en som er mindre end sig selv..

- Jamen, alligevel, insisterede broren..

Men her ville fuglen måske være lettet fordi selskabet og dets åndfulde konservering kedede den og den ville være fløjet ud i haven gennem et af de åbne vinduer og sat sig på en gren på det 100 år gamle egetræ der stod som en skildvagt og vogtede over ejendommen så intet ondt kunne ramme menneskene der;

Og måske ville den så give sig til at synge af bar glæde over livet. Hør, kan du høre den synge?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Fællespunktet for jødedom, kristendom og islam og en ny renaissance

Fælles for de tre abrahamitiske, monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam kan siges at udgøres af næstekærlighedsbudet i 3. Mosebog, kap. 19, vers 18:

Du skal elske din næste som dig selv!

Med tilføjelsen: Jeg er Herren!

Dette bud citeres både af Jesus og Paulus og er en del af det de kalder det første og det største bud.

Som jeg har forsøgt at argumentere for i Profeternes segl så er kærligheden også central i islam, hvis vi forstår budet om overgivelse til Gud som hjertets overgivelse til Ham og til Hans omsorg og beskyttelse.

Kærlighedsbudet; at elske hinanden og overgive sit inderste hjerte til Gud; kan siges at være det fælles grundlag og den gyldne kerne eller inderste lys og lysglimt i de tre verdensreligioner; det eller de glimt der ifølge Vandrer mod Lyset findes i alle religioner.

Derfor er der en fælles grund og derfor er det meningsløst at strides og kriges om eneretten til sandheden, hvis den inderste fælles grund er kærlighed.

Ved at søge tilbage til denne f…

Humes og Kants erkendelsesteorier

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)).
Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen.
Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet indtryk af f…