Gå videre til hovedindholdet

Sofie (3. Klasse). Første novelle

Under lysekronerne i slottets strålende spejlsal nød lady Hilde Klum fyrst Pedrjovskijs elegante konservering.

Fyrsten der var godsejer og herre over 450 sjæle blinkede af og til til den fornemme dame; men om det var med vilje eller fordi han havde fået noget i øjet ved vi ikke.

Hvis der på lysekronen over parret ved bordet, som var dækket med den fineste dug og guldbestik og dertil høje slanke glas af krystal af fyrstens lakajer, havde siddet en halvtam blåmejse, ville den måske nu have bredt vingerne ud og fløjet hen til børnebordet og der ville den have hørt den unge ladys 5 årige datter, Gudrun, sige:

- Min far siger, at Jesus sagde, at man skal elske sin bedste. Men hvad det betyder, ved jeg ikke. Det skulle heller ikke være så svært som de siger. Min grand papa er sød og så giver han os konfekt hver søndag. Min far er altid forkølet.

- Men, indvendte hendes 7 årige bror, Jens, - det er ikke så meget det. Du skal elske ham ubetinget, også selv om han måske ikke gav dig slik men i stedet en på kassen hver søndag eller endda hver morgen i stedet for at sige godmorgen.

- Hå, sagde Gudrun, - bedstefar er tam som en ugle, han ville aldrig slå på en som er mindre end sig selv..

- Jamen, alligevel, insisterede broren..

Men her ville fuglen måske være lettet fordi selskabet og dets åndfulde konservering kedede den og den ville være fløjet ud i haven gennem et af de åbne vinduer og sat sig på en gren på det 100 år gamle egetræ der stod som en skildvagt og vogtede over ejendommen så intet ondt kunne ramme menneskene der;

Og måske ville den så give sig til at synge af bar glæde over livet. Hør, kan du høre den synge?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Den guddommelige etik

Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv.

Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.

Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;

At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.

Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.

Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.

Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os fo…

Brev fra fremtiden; glimt af et muligt liv

Vil der findes penge om 50 eller 100 år?Som det er nu tjener vi penge når vi udfører et arbejde som andre efterspørger og er villige til at betale for. Hvis robotteknologien med tiden vil overtage produktion, forarbejdning og distribution af livsfornødenheder og luksusvarer fx ved gennemteknologiserede landbrug og selvkørende biler og droner, hvilke typer arbejde vil så være tilbage som lønnede jobs?Omsorg og pleje? Men også her findes der allerede robotteknologiske løsninger. Hvis der ikke længere, fx om 50 eller 100 år, findes arbejde, findes der derfor måske heller ikke penge eller penge i en anden form. Hvis der ikke længere findes penge, findes der en grund mindre til at slås, begå kriminalitet og gå i krig.Slut med økonomiske kriser, aktiebobler og økonomisk kriminalitet.Er det pengeløse samfund, hvis det kommer, mere fredeligt, mindre præget af vold, krig og kriminalitet?Vi kan ikke vide det. Men måske vil Marx - ironisk - få ret. Ikke fordi proletarerne tilkæmper sig værdierne…