Gå videre til hovedindholdet

Tanken og hjernen

I forsøget på at forstå det menneskelige sind og nærme sig et svar på et grundlæggende filosofisk problem angående sindets og tankens natur er det værd at overveje hjernens natur og dens forhold til tanken.

Så vidt jeg kan se er der tre muligheder:

1) Tanker er et resultat af visse elektriske impulser og kemiske processer i hjernen

2) De elektriske impulser og kemiske processer i hjernen er resultater af tankens arbejde og funktion

3) De elektriske impulser og kemiske processer i hjernen og tanken eller tankerne er identiske

De to første muligheder spørger om tanker er årsag til eller virkninger af de elektriske impulser og kemiske processer i hjernen.

Hvis tanker er resultater af disse fænomener så bestemmes og udgøres vores tanker af noget der er forskelligt fra tankerne, nemlig de elektriske og kemiske processer i hjernen.

Hvis dette er tilfældet, giver det ikke mening at sige, at vi selv frit kan bestemme hvad vi vil tænke på og hvordan. Vi ender derfor i en mental determinisme hvor tankerne bestemmes af fysiske processer vi ingen indflydelse har på og dermed nægtes det at tanken eller tankerne er frie.

Hvis derimod hjerneprocesserne er resultater eller virkninger af en tankes arbejde, en tanke der er forskellig fra den fysiske hjerne og dens processer, så må vi antage eksistensen af en ikke-fysisk tanke eller ånd.

Hvis som den tredje mulighed tankerne og hjerneprocesserne er identiske så mangler vi at forklare hvad der igangsætter en tanke eller tankerne.

Tankeimpulserne må da igangsættes af andre elektriske og kemiske processer der igen må skyldes endnu andre hjerneprocesser osv indtil en første proces eller årsag.

Den første proces eller årsag kan da ikke selv være en elektrisk og kemisk proces, der måtte skyldes andre hjerneprocesser, men måtte antages at være af ikke-fysisk art.

Af disse overvejelser mener jeg det rimeligt at konkludere at den menneskelige tanke må være af ikke-fysisk art og natur eller med andre ord være af oversanselig, åndelig natur.

Og i kraft af disse overvejelser er det måske muligt at skabe en ny metafysik, en metafysik der kan danne bro mellem videnskab, filosofi og religion.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Den guddommelige etik

Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv.

Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.

Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;

At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.

Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.

Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.

Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os fo…

Brev fra fremtiden; glimt af et muligt liv

Vil der findes penge om 50 eller 100 år?Som det er nu tjener vi penge når vi udfører et arbejde som andre efterspørger og er villige til at betale for. Hvis robotteknologien med tiden vil overtage produktion, forarbejdning og distribution af livsfornødenheder og luksusvarer fx ved gennemteknologiserede landbrug og selvkørende biler og droner, hvilke typer arbejde vil så være tilbage som lønnede jobs?Omsorg og pleje? Men også her findes der allerede robotteknologiske løsninger. Hvis der ikke længere, fx om 50 eller 100 år, findes arbejde, findes der derfor måske heller ikke penge eller penge i en anden form. Hvis der ikke længere findes penge, findes der en grund mindre til at slås, begå kriminalitet og gå i krig.Slut med økonomiske kriser, aktiebobler og økonomisk kriminalitet.Er det pengeløse samfund, hvis det kommer, mere fredeligt, mindre præget af vold, krig og kriminalitet?Vi kan ikke vide det. Men måske vil Marx - ironisk - få ret. Ikke fordi proletarerne tilkæmper sig værdierne…