Gå videre til hovedindholdet

Zeel

- Life is what happens to you 
While you' re busy making other plans; 
John Lennon 

Fordi Zeel var så målrettet som han var - og kun sjældent - og da med irritation eller raseri hvis omgivelserne tvang ham til det - veg fra sine planer - var hans kone og børn meget ulykkelige.

Det var som havde en ukendt bueskytte ved hans undfangelse spændt en mægtig bue, og ved hans fødsel sendt pilen, Zeel, af sted mod et ukendt mål.

Pat, hans kone, tænkte af og til på om hun ikke i virkeligheden havde giftet sig med en robot. Men samtidig var Zeels ekstreme viljestyrke og stålsathed en af de ting, der oprindelig havde tiltrukket hende ved ham.

For Zeel var Pat nu mest i vejen. Og derfor så - og følte - Pat sit liv langsomt brænde til aske og til ingenting. Fra at have været et åbent og følsomt menneske - ikke uden humor - blev hun bitter og begyndte - hemmeligt - at hade Zeel.

Da Zeel først mødte Denise var han fuldstændig uforberedt. Pilen ramte skiven. Der stod hun på fortovet en dag han var på vej til arbejde og smilede til ham - hun rakte ham en blomst - en rød tulipan med et sort bånd om - og så kyssede hun ham på kinden.

- Jeg hedder Denise, sagde hun idet hun forsvandt i mængden. Inden hun var væk, vendte hun sig om og sendte ham et fingerkys og lo.

Det er latterligt, tænkte Zeel i dagene derefter. Han kunne ikke glemme hende. Han tænkte på hende hele tiden.

Er det det her jeg altid har løbet fra eller henimod?

Langsomt mærkede han en varme brede sig i kroppen. Han følte en hidtil ukendt ro. Han begyndte at betragte verden og livet med et andet - mere vågent - blik.

Måske er det sådan livet er, tænkte han, idet han igen for sit indre blik så den røde tulipan med det sorte bånd om og Denises smil.

En vugge eller en grav eller alt imellem eller intet som vi forventer eller alt det vi ikke forstår.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d