Gå videre til hovedindholdet

Folkeforfølgelser

Hvad er det for dybe understrømme og spøgelser der drager gennem de vestlige samfund i vor tid. Disse:

Frygten for en muslimsk magtovertagelse baseret på øget antal muslimer og en fascistisk modreaktion, der i yderste konsekvens kan skabe forhold som i 30' ernes Tyskland hvor det var jøder der stod for skud. I dag er det muslimer.

Atmosfæren er betændt. Hvad sker der? I medierne og i sociale sammenhænge møder vi oftere og oftere ringeagtende udsagn om 'de fremmede' parret med slet skjult aggression. Det er en etisk menneskepligt at sige fra overfor dette.

Hvis ikke vi siger fra, kan det blive fatalt. Den lille mand er blevet modig og bærer som mulighed den stærke mand på skuldrene. Fordi der er flest som han. Den lille mand lugter magt og venter på den der tør gribe den.

Det er også en etisk menneskepligt at sige fra overfor den fascistiske og totalitære islamisme. Det er en pligt at sige fra og ikke gemme sig bag resterne af en politisk korrekthed. Ligesom det er en pligt at sige fra overfor enhver totalitarisme. Fordi den er dødelig og fatal.

Totalitær fascisme og islamisme deler foragten og den manglende respekt for mennesker. Og begge parter er potentielt parate - når den modbydelige frugt har hængt og blevet næret længe nok - til at gå hele vejen ud i forfølgelser og i sin yderste konsekvens folkedrabet.

De taler samme sprog og har samme midler og mål: At kvæle alt ædelt i os og lade mennesker bløde:

Derfor er det en pligt at sige fra overfor begge dele hvor vi møder dem.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere